Brug solcreme!
Først og fremmest, brug solcreme. Der er ingen ide i at behandle ældningstegn, hvis vi er ligeglade med at forhindre yderligere skader i huden. Derfor skal solfilter anvendes dagligt min spf 15 også om vinteren! Men gerne en faktor 50 om sommeren.
Solens Stråler
Solen udsender forskellige typer stråling. Dels de synlige stråler, altså lyset og de usynlig stråler, som f.eks. infrarød stråling (varmestråling) og ultraviolet (uv-)stråling.
Uv-stråling kan man umiddelbart hverken se eller mærke.
Både uv-stråling fra solen og uv-stråling fra kunstige kilder, f.eks. solarier, kan forårsage skoldninger, for tidlig ældning af huden, øjenskader og kan give kræft i huden.
Uv-strålerne inddeler man i uva, uvb og uvc
Det er kun uva- og uvb-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når jorden. Uvc-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt.
Uvb-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens uva-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.
Både uva- og uvb-stråling er skadelig. Uva-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden, øjenskader og bidrager til kræft i huden.
Uvb-stråling giver især anledning til solskoldninger og på langt sigt solskader i form af ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden.
For at kunne måle styrken på disse stråler, bruger man et såkaldt : Uv-indeks – et mål for uv-strålingens intensitet.
Uv-indekset er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige uv-stråling.
I Danmark måles og beregnes uv-indekset dagligt og omtales i vejrudsigten. Uv-indekset kan bl.a. ses på www.dmi.dk.
Uv-indekset er et udtryk for rødme givende stråling, dvs. hvor høj risikoen er for at få en solskoldning. Uv Indekset er højest i middagstimerne, hvor solen står højest på himlen, og når det er skyfrit.
I Danmark er det sjældent at uv-indekset er voldsom højt, men alligevel højt nok til at huden kan tage skade af strålingen. I Danmark er uv-indekset højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag.
Ved ækvator kan uv-indekset blive op til 15 og i højtliggende bjergområder op til 20. Når uv-indekset er 3 eller mere, anbefaler kræftens bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens uv-stråling for at nedsætte risikoen for at udvikle kræft i huden og for at undgå hudskader.
Der er flere faktorer der bestemmer uv-indeksets størrelse og dermed risikoen for skoldninger og hudskader. Uv-indekset varierer med årstiden og tidspunkt på dagen: Det er højest, når solen står højest på himlen, og det er 0, når solen er under horisonten. Ca. halvdelen af dagens samlede uv-stråling falder mellem kl. 12 & 15. Derfor skal man være særlig opmærksom på at beskytte sig i dette tidsrum. Uv-indekset afhænger også af ozonlagets tykkelse: Jo tykkere ozonlag, des lavere uv-indeks.
Der er ingen direkte sammenhæng mellem uv-strålingens intensitet (uv-indeks) og luftens temperatur. Derfor kan uv-strålingen være stærk, selv på kølige dage og/eller i gråvejr. Overflader som sne, lyst sand, vand og beton reflekterer uv-stråling.
Uv-stråling bag vinduet og glas i f.eks. bilruder stopper næsten al uvb-stråling og ca. en tredjedel af uva-strålingen. Laminerede bil forruder blokerer for al uvb- og det meste af uva-strålingen. Så man er altså ikke beskyttet fra solen stråler, bare fordi man ikke er udenfor.
Undgå Solarie.
De udsender en koncentreret uv-stråling, der indeholder mere uva-stråling end middagssolen, men mindre uvb-stråling. Der er en markant øget risiko for at udvikle kræft i huden, hvis man bruger solarium.
Huskeregel for uv-stråler
UVA – Alder, de ælder vores hud
UVB – De brænder. Vi bliver forbrændt.
UVC – Cancer. Heldigvis bliver de stoppet af ozonlaget.
